Lukningen af en bolig i henhold til artikel 174a i kommuneloven, bedre kendt som Lov Victoria, er et af de mest indgribende tiltag, en borgmester kan træffe inden for offentlig orden og sikkerhed. Denne lovgivning går langt ud over de traditionelle håndhævelsesmidler og giver lokale myndigheder mulighed for at reagere på en akut og alvorlig trussel mod bomiljøet ved midlertidigt at lukke en bolig. Betydningen af denne beføjelse kan næppe overvurderes, da den direkte griber ind i beboernes grundlæggende rettigheder, især retten til hjemmets ukrænkelighed og retten til privatliv, som er fastlagt i forfatningen og den europæiske menneskerettighedskonvention. Samtidig anerkender loven, at alvorlige forstyrrelser, organiseret kriminalitet eller en vedvarende forringelse af bomiljøet ikke kan ignoreres, og at traditionelle strafferetlige eller administrative midler ofte er utilstrækkelige.
Lov Victoria bevæger sig i sin kerne på grænsen mellem retsstatsprincipper og ordenshåndhævelse og konfronterer det offentlige med et grundlæggende dilemma: beskyttelsen af den offentlige orden på den ene side og beskyttelsen af individuel frihed og hjemmets ukrænkelighed på den anden. I situationer, hvor boliger fungerer som knudepunkter for kriminel aktivitet, såsom narkotikaproduktion, hæleri eller ulovlig prostitution, kan selve bygningen udgøre en fare for det omkringliggende miljø. Lukningen af en bolig fungerer derfor ikke som en straf, men som et præventivt middel, der har til formål at afbryde forstyrrelsens kontinuitet og genskabe ro og sikkerhed i området. Denne foranstaltning sender samtidig et klart signal til lokalsamfundet: alvorlige overtrædelser af den offentlige orden vil ikke blive tolereret, og myndighederne er parate til at handle beslutsomt, når mildere midler ikke længere er tilstrækkelige.
Retligt grundlag
Beføjelsen til at lukke en bolig er udelukkende tildelt borgmesteren i henhold til artikel 174a i kommuneloven, som er en del af Lov Victoria. Dette juridiske grundlag definerer ikke blot anvendelsesområdet for instrumentet, men fastlægger også de betingelser, under hvilke en bolig kan lukkes. Det gælder primært private boliger og ejendomme, der ikke er offentligt tilgængelige, og retter sig således mod kernen af beboernes privatliv. Loven fastslår, at en lukning kun kan ske ved en alvorlig forstyrrelse af den offentlige orden eller ved begrundet mistanke om en sådan, hvor også adfærd i selve boligen kan være relevant. Disse kriterier kræver en omhyggelig og velbegrundet vurdering, hvor borgmesteren skal kunne påvise, at situationen overstiger, hvad der normalt kan håndteres med almindelige midler, og at der er tale om en umiddelbar fare for omgivelserne.
Derudover tillader loven lukning ved risiko for gentagelse af forstyrrelser. Denne bestemmelse anerkender, at strukturelle problemer sjældent er isolerede hændelser, og at forebyggende tiltag kan være nødvendige for at undgå en eskalation. Derudover kan bestemmelser i boliglovgivningen finde anvendelse, såsom artikel 17, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at lukke en bolig, hvis livskvaliteten i området er truet, og artikel 13b, som forpligter ejeren til at ændre ejendommens anvendelse. I ekstreme tilfælde kan endda ekspropriation finde sted i henhold til artikel 77 i ekspropriationsloven, hvilket skaber en trinvist system af indgreb, fra administrativ lukning til endelig overtagelse.
Lovens grundlag er således udformet til at håndtere alvorlige situationer, hvor boligen fungerer som centrum for kriminel eller forstyrrende aktivitet. Borgmesterens enekompetence understreger behovet for grundig dokumentation og nøje begrundelse, da konsekvenserne for de berørte borgere er væsentlige, og domstolenes kontrol er streng.
Formål og anvendelsesområde
Lov Victorias hovedformål er at beskytte den offentlige orden og sikkerhed i boligområder. Den fungerer som et redskab til at håndtere alvorlige og gentagne forstyrrelser, der ikke kan løses med almindelige midler. Fokus er på at genskabe et sikkert og beboeligt miljø for naboerne samt at reducere sundheds- og sikkerhedsrisici for beboerne selv. Det er vigtigt at understrege, at tiltaget ikke har strafferetlig karakter; det er et administrativt, forebyggende og korrigerende værktøj, der anvendes uafhængigt af eventuelle straffesager. Lukningen af en bolig tjener således som et taktisk redskab til at stabilisere bomiljøet uden at erstatte den strafferetlige ansvarlighed.
Anvendelsesområdet dækker forskellige former for alvorlige forstyrrelser, herunder narkotikarelaterede aktiviteter, hæleri, prostitution og andre kriminelle handlinger. Indgreb kan finde sted ikke kun ved dokumenterede overtrædelser, men også ved en begrundet frygt for gentagelse fra notoriske forstyrrere. Foranstaltningen er derfor både reaktiv og præventiv. Samtidig er den altid midlertidig, hvilket sikrer, at indgrebet ikke bliver permanent, men afpasses efter forstyrrelsens varighed og omfang. Denne tidsmæssige begrænsning gør det muligt at vurdere tiltagets effektivitet og indvirkning på bomiljøet, inden der træffes yderligere beslutninger.
Lov Victoria fungerer også som et signalpolitisk instrument: den viser, at myndighederne er villige til at handle konsekvent, når der er tale om strukturelle overtrædelser af den offentlige orden. Det har en afskrækkende effekt på potentielle forstyrrere og understøtter bredere strategier for tryghed og social stabilitet. Dermed retter loven sig ikke kun mod det enkelte problemsted, men bidrager til en helhedsorienteret forbedring af sikkerheden og livskvaliteten i lokalområdet.
Borgmesterens rolle
Borgmesteren er den eneste myndighed, der kan træffe beslutning i henhold til artikel 174a i kommuneloven. Denne enekompetence indebærer et stort ansvar og krav om særlig omhu. Hver beslutning om lukning skal være nøje begrundet, og borgmesteren skal kunne påvise, at der foreligger en alvorlig forstyrrelse eller en reel risiko for gentagelse. Beslutningen udgør en administrativ afgørelse i henhold til forvaltningsloven, hvilket giver de berørte beboere ret til at klage og få sagen prøvet ved domstolene.
Før en bolig lukkes, skal borgmesteren overveje mildere foranstaltninger. Dette subsidiaritetsprincip kræver, at alternative tiltag – såsom advarsler, overvågning eller mægling – først afprøves, inden man griber til den mest indgribende løsning. I hastesager kan en øjeblikkelig lukning dog besluttes, men der skal stadig foretages en nøje afvejning mellem farens alvor og beboernes rettigheder. Der skal udvises særlig omtanke for uskyldige medbeboere, især børn og afhængige personer, som ikke må efterlades uden bolig.
Borgmesteren har desuden ansvaret for håndhævelsen af beslutningen, enten gennem administrativ tvang eller tvangsbøder. Gennemførelsen sker i tæt samarbejde med politiet og andre ordensmyndigheder og kan indebære fysisk forsegling eller spærring af bygningen. Borgmesteren skal også informere offentligheden og byrådet om foranstaltningen og dens virkninger på nabolaget. I denne funktion fungerer borgmesteren som formidler mellem juridiske, sociale og sikkerhedsmæssige hensyn og skal finde en balance, der både tager højde for forstyrrelsens alvor og de berørtes grundlæggende rettigheder.
Procedure og begrundelse
Proceduren for lukning af en bolig er strengt reguleret og følger faste juridiske retningslinjer. Grundlaget for enhver beslutning skal være konkrete, objektive og efterprøvelige fakta. Politirapporter, naboklager og kommunale inspektionsrapporter danner fundamentet for begrundelsen. Forstyrrelserne skal være tilbagevendende og vedvarende; enkeltstående eller mindre hændelser er ikke tilstrækkelige som begrundelse.
Et centralt element i proceduren er, at beboeren som hovedregel skal advares, før der træffes endelig beslutning. I hastesager kan denne proces dog forkortes, men beboeren skal som udgangspunkt have mulighed for selv at bringe forstyrrelsen til ophør. Beslutningen om lukning skal være skriftlig, indeholde en detaljeret begrundelse og angive varigheden af foranstaltningen. Offentliggørelsen skal ske i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, hvilket sikrer gennemsigtighed og retssikkerhed.
Endelig skal proportionalitet og subsidiaritet altid vurderes. Borgmesteren skal påvise, at foranstaltningen er nødvendig, at mildere midler ikke har været tilstrækkelige, og at indgrebet står i rimeligt forhold til forstyrrelsens omfang. Efter foranstaltningens ophør skal der foretages en evaluering for at vurdere, om målet er opnået, og om der er behov for yderligere tiltag. På denne måde bliver lukningen af en bolig et led i en helhedsorienteret strategi for opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed i boligområder.
Grundlæggende rettigheder og juridisk ramme
Lukning af en bolig berører borgernes mest grundlæggende rettigheder og sætter retsstatens grænser på prøve. Artikel 10 i Grundloven sikrer retten til privatliv, mens artikel 12 beskytter husretten; derudover sikrer artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eksplicit retten til respekt for hjemmet. En lukning af en bolig på grundlag af Wet Victoria udgør derfor en dybtgående indgriben i disse grundlæggende rettigheder. Dette instrument kan kun begrundes i akut nødvendighed for at opretholde den offentlige orden eller sikkerheden i boligområdet og må aldrig anvendes vilkårligt eller som forebyggende repression uden konkrete fakta. Den strenge juridiske kontrol lægger vægt på proportionalitet, nødvendighed og subsidiaritet, så myndighederne kun må benytte denne beføjelse i de mest ekstreme tilfælde.
Instrumentet er forankret i forvaltningsretten, hvilket betyder, at foranstaltningen ikke har en strafferetlig karakter, og lukningen udgør ingen straf. Skelnen mellem administrativ håndhævelse og strafferetlig forfølgning er afgørende, da Wet Victoria primært har en forebyggende og korrigerende funktion. Lukning af en bolig kan aldrig anvendes ved mindre gener som lejlighedsvis nabostøj eller enkeltstående overtrædelser. Den juridiske ramme kræver, at hver beslutning er omhyggeligt begrundet, så forvaltningsretten efterfølgende kan kontrollere, om foranstaltningen var lovlig, proportional og nødvendig. Den juridiske kontrol fungerer som en afgørende garanti mod vilkårlighed og overdrevent statsligt indgreb.
Desuden er den juridiske ramme tæt forbundet med de praktiske krav til gennemførelse og implementering. Hver beslutning skal opfylde principperne om omhu og gennemsigtighed, og borgmesteren skal kunne dokumentere, at alle andre mindre indgribende foranstaltninger er overvejet og, hvor det er muligt, anvendt. Lovgivningen kræver en streng afvejning af interesser: beskyttelse af boligområdet og den offentlige orden skal afvejes mod beboerens grundlæggende ret til uforstyrret bolig. Denne spænding mellem offentlig orden og individuelle rettigheder udgør kernen i Wet Victoria og illustrerer, hvor omfattende en sådan foranstaltning er inden for det juridiske og sociale landskab for bekæmpelse af kriminalitet og gener i boligområder.
Kriterier for gener
Wet Victoria retter sig specifikt mod alvorlige former for gener, der er strukturelle og skadelige for boligområdet. Handel med euforiserende stoffer udgør en klassisk begrundelse for lukning, hvor boliger fungerer som centrale knudepunkter for produktion, opbevaring og distribution. Sådanne situationer medfører risici ikke kun for det umiddelbare miljø, men udløser ofte en kæde af kriminelle aktiviteter, herunder tilstrømning af afhængige personer, voldelige hændelser og andre former for organiseret kriminalitet. Instrumentet har til formål at bryde denne onde cirkel af gener og undergravning og muliggøre en forebyggende genopretning af boligområdet.
Desuden indgår hæleri og opbevaring af stjålne varer i kriterierne, ligesom prostitution fra private boliger. Disse aktiviteter forårsager direkte forstyrrelser af boligområdet og kan eskalere til trusler eller intimidering af naboer. Ikke kun den faktiske adfærd, men også alvoren og frygten for gentagelse udgør kriterier for indgriben. Artikel 174a, stk. 2, anerkender eksplicit, at en alvorlig frygt for gentagelse kan være tilstrækkelig til at begrunde lukning, hvilket muliggør forebyggende beskyttelse af boligområdet, før situationen udvikler sig til alvorlige gener.
Den strukturelle karakter af generne er en central betingelse. Lejlighedsvis støj eller kortvarige konflikter er ikke tilstrækkelige; loven fokuserer på mønstre, der udgør en påviselig trussel mod sikkerheden og stabiliteten i kvarteret. Dette stemmer overens med en bredere tilgang til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvor målet er effektivt at styre risikoen for eskalering og langvarige forstyrrelser af den offentlige orden. Det drejer sig om situationer, hvor ikke kun de direkte beboere, men hele boligområdet er i risiko, og hvor administrativ indgriben er nødvendig for at forhindre yderligere skade.
Håndhævelse og udførelse
I praksis udføres lukning af en bolig ved administrativ tvang i henhold til artikel 125 i kommuneloven. Dette indebærer, at fysisk adgang til boligen blokeres ved forseglingsmærker, barrikader eller andre lukkemetoder, så beboere og tredjepart ikke kan komme ind. Varigheden af en lukning varierer, men er i praksis ofte flere måneder, afhængigt af genernes karakter og virkningen på boligområdet. Politiet og kommunale håndhævelsesmyndigheder samarbejder tæt for at sikre, at foranstaltningen fungerer effektivt og opretholder den offentlige orden.
Overtrædelse af en lukningsordre er strafbar i henhold til artikel 184 i straffeloven. Dette styrker gennemslagskraften af beslutningen og understreger foranstaltningens alvor. Kommunalbestyrelsen kan desuden anvende Wet Victor-instrumenter, såsom administration af boligen eller udpegning af en ny bruger. I ekstreme tilfælde kan ekspropriation blive aktuel, hvilket skaber et gradueret system af foranstaltninger fra midlertidig lukning til endelig indgriben.
Effektiviteten af håndhævelsen afhænger i høj grad af omhyggelig udførelse og kontrol med overholdelse. Borgmesteren skal overvåge påvirkningen på boligområdet og afgive rapporter til byrådet for at muliggøre evaluering og justering. Implementeringen af Wet Victoria er intens og juridisk kompleks, hvor hvert skridt skal opfylde kravene om proportionalitet, subsidiaritet og omhyggelig begrundelse. Dette gør foranstaltningen både kraftfuld og kompleks: den kan løse et akut problem, men indebærer samtidig juridiske, sociale og operationelle udfordringer.
Beskyttelsespligt og sociale aspekter
En af de største udfordringer ved anvendelsen af Wet Victoria er beskyttelsespligten over for uskyldige beboere. Børn, partnere eller andre medbeboere må ikke efterlades uden bolig, hvilket ofte kræver kommunal involvering for midlertidig indkvartering. Foranstaltningen skal udføres på en måde, der respekterer menneskelig værdighed og forhindrer, at lukningen skaber nye problemer som hjemløshed eller social opløsning. Denne beskyttelsespligt kræver tæt samarbejde med sociale organisationer, nødhjælpsstrukturer og nabomegling.
Spændingen mellem at straffe den ansvarlige for generne og beskytte familien eller andre beboere er tydelig. Loven fastslår klart, at foranstaltningen er administrativ og ikke strafferetlig, med fokus på genopretning af boligområdet og ikke personlig hævn. Samtidig er det afgørende, at borgmesteren sikrer proportionalitet: Generhververen kan konfronteres med foranstaltningen, men konsekvenserne må ikke unødigt ramme uskyldige. Dette kræver nøje overvejelse og en praktisk tilgang, der sikrer både sikkerhed og menneskelighed.
Den sociale dimension af Wet Victoria understreger, at instrumentet er mere end blot en juridisk foranstaltning. Det er en del af en bredere strategi for bydelshåndtering, bekæmpelse af undergravning og social stabilitet, hvor bevarelsen af beboelighed står centralt. Effektiviteten af foranstaltningen afhænger ikke kun af den juridiske basis, men også af kommunens evne til at afbøde sociale konsekvenser og genskabe et sikkert boligmiljø uden unødig skade på borgerne.
Retssikkerhed
Lukningsordren er underlagt den generelle forvaltningslov (Awb) og giver beboerne en klar vej til indsigelse og appel. Artikel 7:1 i Awb regulerer retten til indsigelse, mens artikel 8:1 sikrer retten til at appellere til forvaltningsretten. I presserende tilfælde er det også muligt at anmode om en midlertidig foranstaltning efter artikel 8:81, så en beboer hurtigt kan få afgørelsen suspenderet midlertidigt. Retten vurderer proportionalitet, subsidiaritet og grundigheden af begrundelsen og fungerer som en afgørende garanti mod ulovlig statslig indgriben.
Ikke kun de direkte beboere, men også naboer kan i visse tilfælde betragtes som berettigede til retlig beskyttelse. Dette stemmer overens med Wet Victorias overordnede mål om at genskabe et sikkert og beboeligt boligmiljø. Desuden kan forvaltningsretten tilkende erstatning, hvis en lukning er blevet udført ulovligt, hvilket understreger alvoren af indgrebet og forpligter myndighederne til omhyggelig anvendelse. Klager kan også undersøges af ombudsmanden, hvilket styrker kontrol med overholdelse af procedurer og retssikkerhed.
Retssikkerheden udgør dermed en integreret del af instrumentet og fremhæver den balance, loven søger at skabe mellem statslig magt og individuelle rettigheder. Muligheden for indsigelse og appel, kombineret med midlertidige foranstaltninger og erstatningskrav, sikrer, at beboerne ikke står magtesløse over for en indgribende foranstaltning, og at anvendelsen af Wet Victoria altid underlægges streng juridisk kontrol.
Praktisk anvendelse og effektivitet
I praksis anvendes Victoria-loven relativt begrænset, primært på grund af de strenge betingelser, der er forbundet med lukning af en bolig. Foranstaltningen anvendes hovedsageligt på ejendomme, hvor der forekommer alvorlige og strukturelle gener, som overstiger effekten af andre indgreb. Især boliger, der fungerer som centrale knudepunkter for narkotikahandel, hæleri eller ulovlig prostitution, er omfattet. Denne selektivitet koncentrerer instrumentets effektivitet om de mest presserende tilfælde, hvor direkte indgriben er nødvendig for at stabilisere boligområdet og forhindre yderligere eskalation af kriminelle aktiviteter.
Den forebyggende karakter af foranstaltningen viser en vigtig strategisk funktion: en midlertidig lukning påvirker ikke kun ejendommen direkte, men sender også et signal til lokalsamfundet og potentielle forstyrrere. Den viser, at myndighederne er villige til at træffe afgørende foranstaltninger, skaber en afskrækkende effekt og reducerer sandsynligheden for gentagelse af alvorlige gener. Samtidig er den praktiske gennemførelse kompleks, da hensynet til uskyldige beboere, krav om nøje begrundelse af beslutningen og intens koordinering mellem politi og kommune skal varetages. Instrumentets succes afhænger derfor i høj grad af forberedelse og samarbejde mellem de involverede aktører.
Juridisk set forbliver instrumentet risikabelt: forvaltningsdomstole vurderer strengt proportionalitet og subsidiaritet. En lukning, der ikke er tilstrækkeligt begrundet eller ikke står i forhold til genernes alvor, kan blive ophævet af retten. Den praktiske anvendelse af Victoria-loven udgør en delikat balance mellem gennemførlighed, juridisk holdbarhed og den direkte effekt på boligområdet. Instrumentet er effektivt, når det fungerer som en midlertidig genstart af en problematisk bolig, beskytter området og samtidig kræver kontinuerlig overvågning og evaluering for at sikre den ønskede langsigtede effekt.
Anvendelse i bekæmpelse af undergravning
Victoria-loven er en del af bredere strategier mod undergravning og organiseret kriminalitet, hvor kriminelle netværk og strukturelle forstyrrelser af den offentlige orden adresseres. Lukning af en bolig nedbryder centrale knudepunkter for kriminelle aktiviteter og skaber en øjeblikkelig forstyrrelse af den offentlige orden. Mange af disse ejendomme ligger i udsatte kvarterer, hvor kriminalitetens påvirkning er betydelig, og hvor almindelige håndhævelsesmidler er utilstrækkelige. Ved midlertidigt at deaktivere boligen begrænses ikke kun den direkte gener, men der sendes også et tydeligt signal til netværkspartnere og andre potentielle forstyrrere om, at myndighederne har kapacitet og vilje til at gribe ind.
Instrumentet fungerer bedst i situationer, hvor flere former for undergravende aktiviteter mødes, såsom narkotikahandel kombineret med hæleri, prostitution eller intimidering. Lukning af ejendommen afbryder kriminalitetskæden, forhindrer yderligere eskalation og giver samtidig mulighed for at beskytte beboere og kvarter mod sekundær skade. Den strategiske anvendelse af Victoria-loven som del af en bredere sikkerheds- og håndhævelsespolitik styrker boligområdets modstandskraft over for kriminelle påvirkninger og bidrager til en robust tilgang til undergravning.
Anvendelsen i undergravning kræver desuden en integreret tilgang, hvor politi, kommune, retsvæsen og sociale partnere samarbejder. Kun gennem dette samarbejde kan foranstaltningen gennemføres effektivt og juridisk holdbart. Evaluering af effekter og løbende overvågning er afgørende for at sikre, at indgrebet ikke blot midlertidigt stopper generne, men også bidrager til strukturel forbedring af sikkerhed og beboelighed i kvarteret.
Signalværdi
Ud over den direkte effekt på boligen har Victoria-loven en stærk signalværdi. Anvendelsen af et så vidtrækkende instrument som lukning gør det klart, at alvorlige gener og kriminelle aktiviteter ikke tolereres. Dette signal er vigtigt både for de involverede beboere og for lokalsamfundet, da det viser myndighedernes håndhævelseskapacitet og autoritet. Budskabet er, at myndighederne er villige til midlertidigt at begrænse fundamentale rettigheder, når offentlig orden og sikkerhed er alvorligt truet.
Signalet strækker sig også til potentielle forstyrrere i området. Truslen om lukning og dens faktiske gennemførelse skaber en afskrækkende effekt og kan forhindre gentagelse af kriminelle aktiviteter. Dette styrker instrumentets forebyggende effekt og understøtter andre håndhævelsesstrategier såsom overvågning, nabomediering og administrative indgreb. Samtidig skal signalværdien anvendes med omtanke, så proportionalitet og beskyttelse af uskyldige beboere ikke overses.
En stærk signalværdi bidrager til Victoria-lovens overordnede mål: at genskabe beboelighed og styrke sikkerheden i kvarterer, der er udsat for undergravende aktiviteter. Ved at kommunikere håndhævelseskapacitet og demonstrere direkte indgriben ved alvorlige gener får både beboere og medlemmer af kriminelle netværk en klar forståelse af grænserne for tolereret adfærd i boligmiljøet.
Strategisk anvendelse
Den strategiske anvendelse af Victoria-loven kræver en nøje afvejet integration i kommunens håndhævelsespolitik. Instrumentet kan ikke ses isoleret fra andre tiltag, såsom kvarterforvaltning, overvågning, retsforfølgelse eller sociale indgreb. I praksis anvendes lukning af en bolig ofte som en del af en bredere indsats, hvor der målrettet gribes ind på steder, der strukturelt underminerer den offentlige orden. Den strategiske anvendelse kræver en detaljeret analyse af risici, genereringsmønstre og den potentielle effekt på kvarteret, for at sikre maksimal effektivitet og juridisk holdbarhed.
Et centralt element i strategien er koblingen mellem forebyggelse og håndhævelse. Lukning gør det muligt at gribe ind øjeblikkeligt ved akutte trusler, mens parallelle tiltag som social opfølgning, støtteprogrammer og overvågning sikrer, at generne begrænses på længere sigt. Med denne integrerede tilgang kan Victoria-loven fungere som et effektivt instrument i undergravningspolitikken, hvor strukturelle gener tackles og beboeligheden i kvarteret genoprettes.
Endelig understreger den strategiske anvendelse, at instrumentet ikke er et selvstændigt mål, men en del af en lagdelt tilgang til offentlig orden og sikkerhed. Effektiviteten af foranstaltningen afhænger af grundig forberedelse, intensivt samarbejde mellem politi, kommune og sociale partnere samt kontinuerlig evaluering. Når disse betingelser er opfyldt, kan Victoria-loven tjene som et stærkt, forebyggende og korrigerende middel, der både direkte og strukturelt bidrager til sikkerhed, beboelighed og bekæmpelse af undergravende aktiviteter.
