Grænseområdet mellem offentlig og privat ret

Økonomisk mismanagement

Økonomisk mismanagement i PPP-strukturer eller offentlig-private kontrakter påvirker både statens og markedets parters kreditværdighed. For eksempel, når en kommune i en samarbejdsaftale reserverer utilstrækkelige midler til vedligeholdelse af grøn energi-infrastruktur, eller når de udarbejder ufuldstændige budgetter for sanering og omdannelse af industrielle områder. Parter, der baserer sig på disse budgetter i starten af projektet, vil senere stå over for ubehagelige overraskelser: efterfølgende fakturaer, ekstraregninger eller krav om yderligere garantier. Banker og institutionelle investorer pålægger yderligere risikopræmier, hvilket stopper finansieringen af bæredygtigt boligbyggeri og omstruktureringsprojekter. Derudover kan manglende regnskabsaflæggelse føre til interne og eksterne revisioner, suspension af betalinger og kontraktlige voldgifter om fejlkostnader, hvilket kan forårsage langvarige skader på rygtet for de involverede kommuner og private konsortiepartnere.

Svig

Svig i krydsfeltet mellem offentlig og privat ret viser sig ofte ved bevidst forfalskning af forskningsdata eller kontraktpræstationer for at omgå offentlige krav. Et rådgivningsfirma kan manipulere jord- eller vandkvalitetsdata i både civile forudgående aftaler og offentlige miljøvurderingsdokumenter (EIA) for at få tilladelser hurtigt igennem og reducere investeringsomkostningerne. Når sådanne svindelnumre opdages – for eksempel gennem aktindsigt (WOO), anmeldelser til Miljø- og Transporttilsynet eller interne whistleblowere – vil der blive truffet beslutning om annullering af tilladelser, ophævelse af kontrakter og genvurdering af civile forpligtelser. Den juridiske usikkerhed blokkerer videre projektgennemførelse og fører til erstatningskrav fra konkurrenter og naboer, der søger kompensation gennem civile sager og administrative klager.

Bestikkelse

Bestikkelse i kontrakter og samarbejdsprojekter underminerer integriteten af både administrative beslutninger og private kontrakter. Dette kan ske, når virksomheder skjuler “rådgivnings”- eller “projektledelses”-omkostninger som en dække for bestikkelse af embedsmænd eller komitémedlemmer. I den offentlige planlægning resulterer bestikkelsestransaktioner i, at ændringer i lokalplaner eller tilladelser gives hurtigt eller lempeligt uden at følge de sædvanlige kriterier for vurdering. I privatretter bliver der skabt en skæv konkurrence, som tvinger konkurrenter til at føre retssager på grund af overtrædelse af udbudslovgivning og uretfærdig konkurrence. Når bestikkelse opdages, medfører det kriminalefterforskninger, annullering af kontrakter og ophævelse af tilladelser, hvilket kan resultere i årsvis stilstand og milliarder af krav.

Hvidvaskning

Hvidvaskning i miljø- og planlægningsprojekter finder ofte sted i de komplekse pengestrømme af offentlig-private infrastruktur- og ombygningskontrakter. Kriminelle netværk investerer ulovlige gevinster i ejendom- eller energiprojekter gennem tilknyttede selskaber, hvor sanerings- eller vedligeholdelsesomkostningerne kunstigt opblæses. Fordi kommuner eller projektbureauer ikke altid holder skarpt øje med uregelmæssige fakturaer eller uforklarlige prisstigninger, kan ulovligt kapital frit blandes ind i formelt legitime samarbejder. Varsler fra FIU-NL eller FIOD fører til blokering af konti og suspension af kontraktbetalinger. Dette får byggeprojekter til at stoppe, entreprenører går konkurs, og offentlige midler bliver blokeret, hvilket afslutter genopretnings- og investeringsprogrammer og underminerer den offentlige tillid til bæredygtig udvikling.

Korruption

Korruption i det grå område mellem offentlig og privat ret opstår, når gensidig interessekonflikt er strukturelt indlejret i beslutningstagning og kontraktpraksis. Eksempler på dette kan være kommunalbestyrelser, der tildeler kontrakter mod donationer eller sekundære interesser, eller udviklere, der får fortrinsret til byggegrunde gennem politiske forbindelser. Dette fører til systematisk favorisering af enkelte aktører og forstyrrer den frie markedskonkurrence, som reglerne for offentlig udbud søger at sikre. Når dette afsløres gennem parlamentære undersøgelser eller tilsynsrapporter, fører det til indgreb fra ministeren eller provinsens kommissærer, hvilket resulterer i en revision af alle berørte udbud, genopretning af udbudsprocedurer og oprettelse af nye integritetsprotokoller. Disse indgreb bringer projekterne til stilstand i lang tid og skader både de offentlige og private aktørers omdømme.

Overtrædelse af internationale sanktioner

Overholdelse af internationale sanktioner spiller en afgørende rolle i offentlig-private energi- og infrastrukturprojekter. Hvis et konsortium under miljøloven for eksempel bruger udenlandske finansieringskilder eller leverandører, der er på EU- eller FN-sanktionslister, kan det føre til øjeblikkelig blokering af tilskud og tilladelser. Både de offentlige myndigheder, der giver tilladelser, og de private kontraktparter risikerer store bøder fra Finansministeriet og udelukkelse fra fremtidige europæiske midler. Sådanne overtrædelser bryder de igangværende samarbejdsaftaler, tvinger til genforhandling eller opsigelse af kontrakter og sætter Holland’s status som en pålidelig partner i bæredygtig udvikling på spil. Internationale partnere kan vælge at trække sig tilbage, hvilket får vigtige projekter i energiovergangen og infrastrukturen til at stoppe brat.