Ekspropriation og tålepligt er i Nederland vigtige instrumenter inden for areal- og miljøforvaltningen, som gør det muligt at gennemføre samfundsmæssige og infrastrukturelle projekter, der ellers ville gå i stå på grund af indsigelser fra grundejere eller naboer. Det forfatningsmæssige grundlag for ekspropriation findes i artikel 14 i grundloven, som er uddybet i ekspropriationsloven (Onteigeningswet) og miljøkonsekvensvurderingsbekendtgørelsen (Besluit milieueffectrapportage), mens tålepligt er forankret i specifikke bestemmelser i lokalplaner og miljøtilladelser (såsom loven om generelle bestemmelser om miljøret – Wet algemene bepalingen omgevingsrecht). Men når de involverede instanser – fra kommuner og vandforvaltninger til projekt- og energiselskaber – eller deres ledere og tilsynsmyndigheder anklages for økonomisk misforvaltning, svindel, bestikkelse, hvidvaskning, korruption eller overtrædelse af internationale sanktioner, undergraves retsikkerheden og projekternes fremdrift direkte. Forsinkelser i infrastrukturprojekter, oprydningsoperationer eller erhvervsområder har da ikke kun økonomiske, men også økologiske konsekvenser, da forurenede områder forbliver ubehandlede og vigtige investeringer går i stå.
Økonomisk misforvaltning ved ekspropriation og tålepligt
Ved ekspropriationsprocedurer er en omhyggelig vurdering af fast ejendom afgørende for at fastsætte en rimelig kompensation og for at dække bøder eller forpligtelser til miljøoprydning. Økonomisk misforvaltning kan komme til udtryk i forældede vurderingsrapporter, utilstrækkelige budgetter til retssager eller fejlvurdering af oprydningsomkostninger. Kommuner eller statslige tjenester, der systematisk undervurderer deres budgetter til advokatomkostninger og jordundersøgelser, kan ved omfattende klage- og ankesager pludselig blive konfronteret med uventede regninger. Det fører til uforudsete forsinkelser i gennemførelsen af ekspropriationen, hvilket forsinker el- og jernbaneprojekter og udsætter sårbare naturområder for yderligere pres. I sådanne tilfælde kræver investorer og entreprenører ofte yderligere bankgarantier og risikopræmier, hvilket får de samlede projektomkostninger til at stige eksponentielt og sætter den offentlige opbakning under pres.
Svindel med værdiansættelse og tåleaftaler
Svindel i ekspropriations- og tåleprocedurer forekommer hovedsageligt ved manipulation af matrikeldata og forfalskning af miljø- og jordrapporter. Et vurderingsfirma, der i samarbejde med en embedsmand kunstigt sænker markedsværdien af jord for at reducere kompensationen, eller et rådgivningsfirma, der underrapporterer forureningsniveauer for at minimere oprydningskompensation, underminerer grundejeres retssikkerhed. Når sådanne praksisser kommer frem, bliver tidligere afsluttede sager ofte genåbnet, nye retssager indledt, og tålebeslutninger trukket tilbage. Det fører til en lavine af erstatningskrav og genoptagne ekspropriationsprocedurer, som belaster offentlige midler og medfører langvarige retssager.
Bestikkelse ved tålepligt og ekspropriation
Bestikkelse forekommer i dette område i forskellige former: en embedsmand, der under bordet modtager ekstra “konsulenthonorarer” til gengæld for at tildele eller lempe en tålepligt, eller en ejendomsmægler, der binder projektudviklere til bestikkelsesordninger for at opnå eksproprierede grunde til en kunstigt lav pris. Sådanne transaktioner fører ikke kun til strafferetlige undersøgelser, men gør også både ekspropriationsbeslutninger og tåleaftaler juridisk ugyldige. Forvaltningsdomstolen kan vælge at annullere alt, hvilket betyder, at de udførende instanser må starte forfra med opmålinger, forhandlinger og kompensation, hvilket medfører års forsinkelse og underminerer både offentlige og private investeringer.
Hvidvask gennem jordtransaktioner
Hvidvaskkonstruktioner viser sig ofte ved gentagne køb og salg af grunde forud for ekspropriationsprocedurer. Kriminelle grupper opretter skuffeselskaber, som via komplekse strukturer erhverver jord, hvorefter den ‘lovlige’ udnyttelse fungerer som dække for hvidvaskning. Manglende due diligence fra kommuner eller korrumperede notarled kan lette denne proces. Når FIOD eller finansielle tilsynsmyndigheder identificerer mistænkelige transaktioner, bliver igangværende ekspropriations- og tåleprocedurer frosset, hvilket betyder, at projekter går i stå, mens retlige efterforskninger trækker ud over flere år. Det oprindelige mål – såsom udvidelse af naturområder eller etablering af højspændingsforbindelser – kommer dermed alvorligt under pres.
Korruption og interessekonflikter
Korruption i konteksten af ekspropriation og tålepligt går videre end tilfældig bestikkelse og indikerer en kultur med gensidige tjenester og politisk nepotisme. Dette kan komme til udtryk i systematisk købt politisk støtte til ændringer i lokalplaner eller vedvarende begunstigelse af bestemte udviklere via favorabel politik. I sådanne systemer mangler uafhængigt tilsyn: interne revisioner ignoreres, indberetninger om interessekonflikter forbliver ubesvarede, og byrådsmedlemmer stemmer i strid med egne regler. Når sådanne forhold bliver offentligt kendt, følger ofte politisk modstand og mistillidsvotum, og indenrigsministeren kan gribe ind ved at aktivere artikel 46 i grundloven, hvilket betyder, at ekspropriationer og håndhævede tålebeslutninger overtages af en statslig kommission med al den tilhørende kompleksitet.
Overtrædelse af internationale sanktioner
Selvom ekspropriation og tålepligt generelt er nationale anliggender, kan internationale sanktioner få betydning, når udenlandske parter eller sanktionerede enheder er involveret i områudvikling – for eksempel ved offshore vindparker eller transnationale transportkorridorer. At give brugsrettigheder eller pålægge tålepligt til sanktionerede virksomheder kan føre til øjeblikkelig blokering af EU-tilskud, bøder i henhold til sanktionsloven og indefrysning af kontrakter af EU. Sådanne overtrædelser af sanktioner truer ikke kun strategiske energi- og infrastrukturprojekter, men skader også Hollands ry som en pålidelig destination for internationale investeringer, hvilket gør fremtidige samarbejder og kreditter utilgængelige.
