Efter en skilsmisse kan tidligere partnere stå overfor to typer af underholdsforpligtelser: børneunderhold og ægtefælleunderhold. Børneunderhold er rettet mod at sikre økonomisk støtte til børns pleje og opdragelse, mens ægtefælleunderhold har til formål at støtte den økonomisk svagere tidligere partner i at opbygge et selvstændigt liv. Begge former er afgørende for at sikre, at både børns og tidligere partners livsstandard og fremtidige behov er afbalanceret. Følgende er en omfattende gennemgang af formål, beregningskriterier og de praktiske og juridiske aspekter af disse underholdsformer.
1. Børneunderhold: Formål og Beregningskriterier
Formålet med børneunderhold er primært at sikre den økonomiske støtte, der er nødvendig for børns pleje, opdragelse og udvikling. Dette omfatter ikke kun de grundlæggende behov som mad, tøj og husly, men også yderligere udgifter, der er nødvendige for skole, fritidsaktiviteter og medicinske udgifter. Beregningen af børneunderhold tager højde for børns specifikke behov, indkomsten og den økonomiske kapacitet hos begge forældre samt eventuelle bidrag fra andre plejende enheder som børnepasning eller yderligere tilskud. I praksis betaler den ikke-plejende forælder underhold til den forælder, der primært plejer børnene. Denne forpligtelse fortsætter normalt indtil barnet fylder 18 år, men kan forlænges til 21 år, hvis barnet studerer eller endnu ikke kan forsørge sig selv. I en fælles forældremyndighedsordning, hvor begge forældre deler ansvaret, kan der også vælges at fordele omkostningerne proportionalt i stedet for at fastsætte et fast underholdsbeloeb.
2. Ægtefælleunderhold: Støtte og Varighed af Forpligtelsen
Ægtefælleunderhold er beregnet til at støtte den tidligere partner, der efter skilsmissen ikke har tilstrækkelige indtægter til at forsørge sig selv, økonomisk midlertidigt. Ægteskabets varighed spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Siden 2020 er den lovbestemte underholdningsperiode normalt fastsat til halvdelen af ægteskabets varighed, dog med et maksimum på fem år. Hvis der er børn under 12 år, kan denne periode forlænges indtil det yngste barn fylder 12 år, hvilket i visse tilfælde kan føre til en betydeligt længere periode med økonomisk støtte. Beregningen af ægtefælleunderhold er baseret på livsstandarden under ægteskabet, hvor der tages hensyn til begge ægteskabspartneres samlede nettoindkomst og udgifter i årene før skilsmissen. Der skal også tages hensyn til graden af økonomisk afhængighed; hvis en af partnerne har spillet en væsentlig rolle i børnepasning eller husførelse, kan dette medføre en højere underholdsforpligtelse.
3. Praktisk Udførelse: Detaljeret Økonomisk Analyse og Fremtidsforventninger
For at opnå en retfærdig underholdsordning anbefales det at få gennemført en detaljeret økonomisk analyse. Her tages der ikke kun højde for begge parters nuværende indkomst, men også for fremtidige økonomiske forventninger og investeringspotentialer. Dette kan omfatte udarbejdelse af en prognose baseret på historiske indkomstoplysninger, markedsudviklinger og eventuelle forventede ændringer som lønforhøjelser eller tab af arbejde. Denne omfattende analyse giver retten – eller parterne i en forhandlet ordning – et repræsentativt billede af den faktiske langsigtede økonomiske kapacitet. Denne tilgang sikrer, at underholdsforpligtelsen ikke kun er et øjebliksbillede, men at den justeres efter de økonomiske realiteter og de ændrede omstændigheder for begge tidligere partnere.
4. Juridisk Vurdering og Tremanormernes Rolle
Hvis parterne ikke er i stand til at nå til enighed om underhold, vil retten fastsætte underholdet baseret på de landsdækkende Tremanormer. Disse normer er baseret på antagelsen om, at en vis procentdel af indkomsten under ægteskabet blev anvendt til børns livsbehov, hvilket betyder, at børns behov proportionalt stiger med forældrenes indkomst. For indkomster over cirka 6.000 € netto pr. måned anvendes en anden ordning, da omkostningerne til børns pleje ikke stiger proportionalt med højere indkomst. Retten ser på begge forældres økonomiske kapacitet og beslutter, om den ikke-plejende forælder har tilstrækkelig kapacitet til at bidrage til børns behov, under hensyntagen til i hvilken grad den plejer forælder allerede bidrager til husholdningen. Denne objektive vurdering hjælper med at sikre, at den endelige underholdsordning både imødekommer børns behov og forældrenes økonomiske kapacitet.
5. Justering og Indeksering: Dynamik i Underholdsordningen
Når børne- og ægtefælleunderhold er fastsat, bliver beløbene årligt indekseret den 1. januar. Dette betyder, at det aftalte beløb justeres baseret på en procentdel fastsat af regeringen, så ordningen afspejler inflationen og ændrede leveomkostninger. Desuden er det vigtigt, at underholdsordningen er fleksibel nok til at reagere på ændringer i de involverede parters økonomiske situation. Hvis der sker en væsentlig ændring, f.eks. ved arbejdsløshed hos den underholdspligtige eller en væsentlig indkomstforhøjelse hos den underholdsgodkendte, kan en ændring af underhold anmodes om ved retten. Den endelige fastsættelse af underhold er derefter en afvejning mellem den underholdsgodkendtes behov og den underholdspligtiges økonomiske kapacitet, hvor begge parter opfordres til at stræbe efter at blive så selvstændige som muligt efter skilsmissen. Denne dynamiske justering sikrer, at underholdsordningen på lang sigt tager højde for ændrede omstændigheder og bidrager til en bæredygtig økonomisk balance mellem de tidligere partnere.
